Hvor meget mad skal I regne til festen?

Skal I holde fest og selv stå for maden, er et af de første spørgsmål, hvor meget der skal købes ind. Der findes ikke et facit, for det afhænger af, hvordan I spiser, hvor længe festen varer, og hvor sultne gæsterne er. Men der er nogle gode tommelfingerregler fra catering-verdenen, man kan regne ud fra. Brug beregneren herunder til at få et hurtigt overslag, og læs videre for at forstå tallene bag.

Hvor meget mad regner man pr. person?

Som udgangspunkt regner man med en samlet mængde mad pr. voksen, der dækker hovedret, tilbehør og salat tilsammen. Hvor meget afhænger mest af, hvordan I spiser. En let anretning til en reception kræver mindre end en siddende middag, og en lang aftenfest med dans og hygge kræver mere end en kort frokost. Som pejlemærke kan I regne med:

• Let servering (reception, tapas, små retter): cirka 300-400 g mad pr. voksen.
• Normal middag (en god menu, der mætter): cirka 500-700 g pr. voksen.
• Stor appetit eller lang fest: cirka 700-900 g pr. voksen.

Tallene dækker selve maden og ikke brød, snacks og kage, som ofte kommer oveni. Skal der serveres velkomstsnacks eller natmad senere på aftenen, skal I regne med lidt ekstra.

Hvor meget kød, tilbehør og salat?

Når I har et samlet tal, hjælper det at dele det op. En klassisk fordeling på en tallerken er cirka en tredjedel kød, en tredjedel kartofler eller andet stivelsestilbehør og en tredjedel grønt og salat. Det giver et godt udgangspunkt for indkøbet:

• Kød: cirka 150-250 g pr. voksen, afhængigt af om kødet er hovedretten eller ét element blandt flere.
• Kartofler eller andet tilbehør: cirka 150-200 g pr. voksen.
• Salat og grønt: cirka 100-150 g pr. voksen, gerne fordelt på to-tre slags.
• Brød: regn med et par stykker pr. person, hvis det er en del af måltidet.

Jo flere forskellige retter I byder på, jo mindre spiser gæsterne af hver enkelt. Står kødet derimod mere eller mindre alene, skal portionen pr. person være større.

Husk børn, appetit og festens længde

Et gennemsnit dækker over store forskelle. Børn spiser typisk cirka halvt så meget som voksne, så har I mange børn med, kan I skrue ned for den samlede mængde. Omvendt spiser en flok sultne teenagere eller en fest, der trækker ud til langt ud på natten, mere end et kort eftermiddagsarrangement. Tænk over, hvem gæsterne er, og hvor længe I skal spise, når I lægger jer fast på mængden.

Buffet eller tallerkenanretning

Serveringsformen betyder også noget. Ved en buffet, hvor gæsterne selv tager, regner man som regel med lidt mere pr. person, fordi folk gerne vil smage på det hele og tager en god portion. Ved en tallerkenanretning med faste portioner kan I ramme mængden mere præcist og har bedre styr på, at der er nok til alle. Vælger I buffet, så læg en smule oveni jeres beregning.

Hellere lidt for meget end for lidt

Til en fest er det langt mere ærgerligt at løbe tør end at have lidt til overs. Rester kan spises dagen efter eller sendes med gæsterne hjem, mens tom buffet midt i festen er svær at redde. Ligger I i tvivl mellem to mængder, så vælg den største. Et lille overskud giver ro, og det koster sjældent meget ekstra, når I alligevel er i gang.

Vil I hellere have maden leveret?

Nogle gange er det mere ligetil at få maden udefra, så I kan koncentrere jer om gæsterne i stedet for mængder, indkøb og opvask. Gennem Madmutters samarbejdskøkkener kan I få mad ud af huset leveret og klar til bordet, og køkkenet sørger for, at der er rigeligt til alle. Brug planlæggeren, hvis I vil se et forslag til en menu og få et uforpligtende tilbud.